Ved booking af fotografering modtager I faktura med konto®istreringsnummer til erhvervskonto. Jeg tilbyder desværre ikke mulighed for betaling via mobilepay. Din betalingsfrist afhænger herefter af, hvilken fotografering du har booket. Læs mere nedenfor.
Du booker en fotografering ved at kontakte mig enten på mail, Instagram eller via min kontaktformular her på hjemmesiden. Angiv gerne dine ønsker for dato samt lokation.
Når vi har aftalt dato samt lokation, modtager I en faktura for fotografering sammen med evt gode tips. Fakturaen betales først efter fotograferingen, men før levering af galleri.
Obs: Ved booking af minisession betales fotograferingen ved booking. Evt tilkøb betales efterfølgende.
Ved booking af nyfødtfotografering angives din terminsdato. Når du har født, og I er landet godt i alt det nye, kontakter du mig hurtigst muligt, så vi kan finde den dato, der passer dig bedst, inden baby er 10 dage gerne. Jeg skriver din terminsdato i min kalender og sørger dermed for at have reserveret forskellige datoer til dig.
Ved booking af nyfødtfotografering vælges fakturaens forfaldsdato 1 uge efter termin, men efter aftale betales denne først efter fotografering.
Betaling af bryllupsfotografering opkræves i 2 rater.
1. rate er et bookinggebyr på 50% af det fulde beløb. Ved betaling af bookinggebyr anses datoen for reserveret og booket til kunden. Dette er ikke refunderbart. 2. rate med de resterende 50% betales 1 uge efter jeres bryllup.
Jeg holder til i Holstebro og dermed primært Vest- og Midtjylland, men jeg kan også bookes til andre steder i landet. De første 20 km er inkluderet i prisen. Herefter tillægges 3,55 kr pr kørt kilometer til prisen.
Det er muligt at købe et gavekort til fotografering. Gavekortet vil blive tilsendt elektronisk med jeres unikke kode angivet. Gavekortet gælder 1 år fra købsdato og kan ej refunderes til kontanter.
Ved booking med gavekort angives gavekortets kode. Vær opmærksom på, om dit gavekort gælder til en hel fotografering eller om dit gavekort er et tilskud hertil.
Fordi jeg primært fotograferer udendørs, er vi forholdsvis afhængig af vejret. Derfor holder jeg altid skarpt øje med DMI op til jeres fotografering og i tilfælde af, at vejret er imod os, kontakter jeg jer omgående med henblik på ombooking. Nogle gange er det nok at rykke fotografering blot en enkelt time eller dag. Bookingen vil blive ændret uden yderligere omkostninger.
Ved sygdom eller anden pludselig opstået hændelse med under 24 timers varsling er det muligt at ændre tiden - dog tillægges 15 % af fotograferingens oprindelige pris.
Ved aflysning af minisession under 24 timer før fotograferingen er refundering ikke mulig.
Fortrydelsesretten frafalder så snart, fotograferingen er påbegyndt.
Ved booking af minisession frafalder fortrydelsesretten ved booking.
Ved download af udvalgte digitale billeder frafalder fortrydelsesretten, når billedet er udvalgt og leveret.
Ved køb af print frafalder fortrydelsesretten ved bestilling.
Forventet leveringstid er ca 14 dage på jeres galleri.
Ved tilkøb af billeder til minisession leveres disse, når betalingen hertil er registreret.
Det er muligt at bestille en sort/hvid redigering af jeres galleri. Dette koster 495 kr.
Det er muligt at bestille print og produkter. Klik her for priser og betingelser.
Det er ikke tilladt at bruge eller videresende billeder med vandmærke over. Overskrides dette, vil du blive faktureret 500 kr pr billede.
Dit online galleri er tilgængeligt i 6 måneder efter levering. Derefter fjernes galleriet. Dog gemmes dit galleri internt i 1 år fra leveringsdato i tilfælde af, at du har mistet dine billeder eller ønsker tilkøb. I så fald kontakt mig endelig.
Ved minisession er dit galleri tilgængeligt i 30 dage fra leveringsdato.
Det er ifølge lov om ophavsretten ikke tilladt at bruge, kopiere eller tage screenshots fra denne hjemmeside eller tilhørende Facebook/Instagram og bruge til egne sociale medier, herunder hjemmeside eller sociale medier samt til privat brug uden skriftlig tilladelse med Fotograf Simone Wissendorf. Sker dette alligevel, vil der uden varsel blive fremsendt et faktureret beløb svarende til antal filer, der er brugt uden tilladelse.
Når dine billeder er leveret, betyder det, at du har brugsretten til billederne. Du må anvende disse til privat brug, printe disse og forære i gave samt dele disse på dine private sociale medier, herunder Facebook og Instagram. Jeg vil være taknemlig, hvis du kreditterer - nævner mig - ved deling af disse.
Det er endvidere ikke tilladt at bruge billederne til markedsføring uden skriftlig tilladelse fra fotograf Simone Wissendorf.
Det er ej heller tilladt at lægge et filter over billederne eller beskære disse på eksempelvis Instagram, da dette ændrer det kunstneriske udtryk, jeg har givet billederne og dermed mit kendetegn og fotografiske stil.
Det er ikke tilladt at sende billederne til 3. mand/virksomhed til brug på deres sociale medier og markedsføring. Overtrædelse af dette vil medføre fakturering på 5000 kr uden varsel.
Jeg har som fotograf altid ophavsretten over billederne. Dermed har jeg også eneret over bestemmelsen af brug til markedsføring. Af respekt for dig vil jeg dog altid bede om samtykke først. Har du et ønske om, at dine billeder - eller udvalgte enkelte - ikke må deles, respekteres dette naturligvis også.